Elektronisk Fakturering

EXE Version: 9.1.60, Metadata: 17-02-2012 15:50

Vi har idag releaset en ny version af 360 som understøtter NemHandel.

NemHandel er digitaliseringsstyrelsens system til håndtering af den danske standard for elektronisk fakturering. Den danske standard hedder OIOUBL og er en tilpasning af det åbne internationale UBL e-handelsformat. Den tidligere danske standard OIOXML ophørte med at fungere i 2011, og alle der handler med offentlige instancer skal benytte NemHandel fremover.

NemHandel kan i 360 benyttes til afsendelse af elektroniske fakturaer til offentlige virksomheder. Dette kræver blot at EAN nummeret er indtastet på kunden, og at du har slået NemHandel funktionen til.

NemHandel kan også benyttes til at sende til private virksomheder (uden EAN nummer). Dette kræver at dine kunder kan modtage OIOUBL fakturaer og har oprettet sig i Nemhandelsregistret. I 360 skal du så blot markere at kunden fremover skal modtage fakturaer elektronisk.