Integration til Sproom

360 Business Tool har siden foråret 2012 understøttet elektronisk fakturering (også kaldet NemHandel, EAN fakturering, VANS eller OIOUBL/OIOXML).
Læs mere om vores eksisterende integration til NemHandel

Vi har idag udvidet disse funktioner så der kan sendes elektroniske fakturaer gennem Sproom. Som altid er denne integration automatisk indeholdt i 360, og koster ikke ekstra. Sproom tilbyder både en gratis løsning, og betalte løsninger til større virksomheder.

Du kan således helt gratis komme igang med at sende dine fakturaer elektronisk uden at skulle installere nogen ekstra programmer på din computer. Du skal blot oprette en konto hos Sproom, og slå interfacet til i 360 Business Tool – god fornøjelse!

Fakturastamdata

Upload din faktura direkte fra faktura billedet i 360 Business Tool

Elektronisk Fakturering

EXE Version: 9.1.60, Metadata: 17-02-2012 15:50

Vi har idag releaset en ny version af 360 som understøtter NemHandel.

NemHandel er digitaliseringsstyrelsens system til håndtering af den danske standard for elektronisk fakturering. Den danske standard hedder OIOUBL og er en tilpasning af det åbne internationale UBL e-handelsformat. Den tidligere danske standard OIOXML ophørte med at fungere i 2011, og alle der handler med offentlige instancer skal benytte NemHandel fremover.

NemHandel kan i 360 benyttes til afsendelse af elektroniske fakturaer til offentlige virksomheder. Dette kræver blot at EAN nummeret er indtastet på kunden, og at du har slået NemHandel funktionen til.

NemHandel kan også benyttes til at sende til private virksomheder (uden EAN nummer). Dette kræver at dine kunder kan modtage OIOUBL fakturaer og har oprettet sig i Nemhandelsregistret. I 360 skal du så blot markere at kunden fremover skal modtage fakturaer elektronisk.