Multi-faktor autentificering

Med 360 Business Tool har du mulighed for at sikre at adgangen til jeres data vha multi-faktor autentificering. Dette betyder at brugere udover deres normale brugernavn og kodeord også skal indtaste en sikkerhedsnøgle.

Ved hjælp af multi-faktor (kaldes også nogle gange to-faktor, 2FA, TOTP) kræver 360 både “noget du ved” og “noget du har” for at brugere kan logge ind.

Dit brugernavn og kodeord er “noget du ved” og din multi-faktor enhed er “noget du har”. På den måske skal du miste både din enhed og dit kodeord for at andre kan logge ind på din konto. Du kan sammenligne det med at du har en kreditkort og kender pinkoden.

En multi-faktor enhed kan være en fysisk enhed (hardware) eller en app som du installerer på din telefon som f.eks:

Microsoft Authenticator
Google Authenticator
Authy

Hardware enheder kan købes hos bla Gemalto og Feitian.

Vi har valgt at basere vores multi-faktor sikkerhed på standarden OATH-TOTP (RFC 6238). Dette er en IETF standard og anbefales af bla Amazon, Google, Microsoft og Facebook.

OATH-TOTP multi-faktor autentificering er tilgængeligt for kunder med plus pakken eller højere.